All posts tagged Human computation

Understanding Animal Faces

Et projekt, hvor brugerne ved at identificere dyreansigter fra billeder kan hjælpe med at gøre computere bedre at genkende dem.

Se også Wikipedia om the ESP Game og Google Image Labeler.

Web: zooniverse.org/…
Idé: University of Nottingham
Lancering: 2016
Ophavsland: Storbritannien

Crowdcrafting

Open source crowdsourcing-platform, hvor brugerne kan udvikle og dele projekter, hvis udførelse beror på tusindvis af online-frivillige.

Crowdcrafting anvendes bl.a. til citizen science-projekter og til projekter om billedidentifikation og analysering af tweets.

Softwaren er udviklet af et netværk af frivillige udviklere.

Web: crowdcrafting.org
Idé: Open Knowledge Foundation & the Citizen Cyberscience Center
Lancering: 2013
Ophavsland: Schweiz

reCAPTCHA

Ofte benyttet sikkerhedstjeneste baseret på human computation, der til forskel fra den ældre version, CAPTCHA, har en dobbelt funktion.

Ved at tyde det ene slørede ord hjælper brugeren med at forhindre computergenereret spam, mens brugeren ved at tyde det andet slørede ord hjælper med identificere ord fra scannede tekster, som computere ikke har været i stand til at læse.

ReCAPTCHA har været anvendt til i forbindelse med digitalisering af The New York Times’ arkiv, og tjenesten, som siden er blevet opkøbt af Google, har også været anvendt i forbindelse med digitalisering af bøger til Google Books og til identificering af husnumre på Google Street Map.

Over 30 mio. hjemmesider benytter tjenesten, og brugerne identificerer hver dag 200 mio. tal og ord.

Web: google.com/recaptcha
Idé: Luis von Ahn, Ben Maurer m.fl.
Lancering: 2007
Ophavsland: USA

Duolingo

Avanceret platform baseret på crowdsourcing, hvor brugerne tilbydes gratis sprogundervisning i form af øvelser (skrift og tale), mens de samtidig hjælper med at oversætte tekster på internettet.

For at sætte oversættelse via crowdsourcing i perspektiv har man regnet sig frem til, at det vil tage 80 timer for 1 mio. brugere at oversætte hele den engelske Wikipedia til spansk.

Duolingo har også udviklet en app til smartphones, så brugerne kan lære sprog på farten.

Duolingo anvender gamification til at motivere brugerne, og undervisningen er baseret på mikrolektioner, hvor brugeren avancerer gennem niveauer illustreret ved et såkaldt skill tree.

Web: duolingo.com
Idé: Luis von Ahn & Severin Hacker i samarbejde med Antonio Navas m.fl.
Lancering: 2011
Ophavsland: USA